Krabat logo

KRABATs Klodebøger

 

Tanken bag Klodebøgerne er at formidle gode historier til børn og unge om klimaforandringer, Verdensmålene og verdens ressourcer i håb om at skabe inspiration til handling og eftertænksomhed hos læserne. Fokus er på den gode historie, hvor klimaproblematikken ikke negligeres, men formidles i videns- og læringsøjemed, så læseren formår at omsætte historien til noget konstruktivt.


Klodebøger er vigtige, fordi de har deres helt egen stemme i klimadebatten. De er vidt forskellige, men de har det til fælles, at de angriber emnet uden løftede pegefingre og uden at fodre angsten. Det er først og fremmest gode, spændende historier. Hovedparten af klodebøgerne viser muligheder, løsninger og perspektiver for fremtiden.


Mange børn og unge er bekymrede for fremtiden og nogle får tilmed klimaangst. Det gør det endnu mere skræmmende for dem, når de ser nyhedsoverskrifter, hvor fokus kun er på, hvor dårligt det går. I vores Klodebøger vil vi give børn og unge et fremtidsscenarie, hvor verden fungerer, og i det budskab tager vi ofte  afsæt i FN’s verdensmål, ligesom vi trækker på vores mangeårige viden og erfaringer. 


Klodebøgerne indeholder konkrete fakta og medfølgende undervisningsmateriale, der har til hensigt at give både forældre, bedsteforældre, lærere og andre voksne mulighed for at tale med børn om et emne, som kan være svært at tale om på en meningsfyldt måde.


Læs om Klodefiktion på KRABATs blog.


Køb Klodebøgerne her

FAKTA Klodebøger