Krabat logo

C. G. Valentin


Carina Valentin Grøntved går under forfatternavnet C. G. Valentin og er født i 1990. Hun er uddannet socialpædagog, men skiftede efterfølgende karrierevej. Hun har studeret på Skrivekunst på SDU og er i dag fuldtidsforfatter, og arbejder indimellem også som freelanceoversætter- og redaktør.

 

Carina har digtet historier, så længe hun kan huske, og skrev sit første fulde fantasymanuskript som 12-årig. Det blev dog først i 2018, at Carina debuterede med sin science fiction-novelle ”Blue Skye”, og har efterfølgende udgivet bøger til både voksne, unge og børn.

Hun elsker de fantastiske genrer, og forsøger ofte at væve repræsentation for psykisk sårbarhed ind i sine historier, samt sætte ord på de ting, der ofte kan være svære at tale højt om. Blandt andet når frygt kan gøre forholdsvis små ting til noget stort og farligt, som i ”Hector og Slåsfisken”.

Derudover står hun også bag fantasy-trilogien: ”Dragernes Æra”, der blandt andet har en psykisk sårbar hovedperson i hovedrollen.

 

Carina bor i en lille landsby på Vestsjælland sammen med sin mand og to børn. Hun har skoven i baghaven, hvor hun også finder meget inspiration til sine historier.


Udgivelser hos KRABAT

Køb bogen

Køb bogen